tirsdag den 27. april 2010


Til dessert er der lagkage, kun med flødeskum blandet med rutebiler.
Det er ikke det mest slankende.
Men slankekuren starter først på mandag.

Dette er 2 af de kæmpeboller der blev bagt den anden dag.
Nu er de fyldt med æg og rejer, leverpostej og agurk og bacon.
Nu håber jeg det kan spises.
Hvis man går efter hvad mine drenge siger til dem, så kan de.

mandag den 26. april 2010


Sådan et sæt vejer kun 90 g. med knapper og bånd,
Så kan jeg godt forstå jeg ikke kan se det tømmer på lageret.
Det er også strikket i babysoft fra Netto.

søndag den 25. april 2010


Det var lige de sidste 5 par strømper til hjemløse i denne sæson.
Det er svært at slæbe strikkemaskinen med ud i det gode vejr.




Søndagens beskæftigelse var at bage.
Der blev bagt 7 kæmpeboller der skal bruges på tirsdag.
Så blev der bagt chokoladelinser og cacaomarengs.
Håber dem der skal have det kan lide det.

lørdag den 24. april 2010


Dette er så hvad vi har brugt lørdagen på,
jeg var lidt træt af aldrig at kunne finde den koge/bagebog jeg lige skulle bruge.
Så vi hængte lige en låge af og satte noget selvklæbende film indeni skabet, og nu burde det være nemt at finde det man skal bruge.
Nu vil jeg nyde aftenen med et strikketøj og en film eller to.

Så blev sæt nr.3 færdig.
Den er strikket i babysoft fra Brugsen.

torsdag den 22. april 2010


Det var så sæt nr. 2 til Gambia.
Den er også strikket i babysoft men garnet er denne gang fra Grønhøj garn.
Det er altså rigtig sjovt at strikke småting, jeg nyder det.

onsdag den 21. april 2010


Det første lille sæt til Gambia er færdig.
Det er strikket i babysoft fra Netto.
Sættet er strikket i en str. 0 mdr. så jeg håber den kan bruges.
Det er sjovt at strikke sådan noget småt noget,
må hellere gå igang med et sæt mere.

mandag den 19. april 2010


Der er lige begået en tunika mere.
Den er i 100% bomuld.
Opskrift er der ingen af, den er strikket sådan lige som det faldt for.
Jeg har været ret vild med de kjoler Hannestrik laver, så det var det jeg ligesom har prøvet på at efterligne.
Tror jeg bliver lige så glad for den som de andre jeg har strikket.

fredag den 16. april 2010


Vi har startet et nyt projekt op herhjemmme, vi skal have lært disse 2 unge drenge/mænd at det er nødvendig at lave mad for at man kan få noget at spise.
Så nu har jeg hjælp på hver dag, de hjælper på skift.
Igår var der tomatsuppe med ostegratineret brød, det skabte lidt morskab, de syntes det var sjovt at sidde foran ovnen og lave sjov med det at lave mad.
Gad vide om der er håb om at der bliver lært noget.

Så er der igen lidt strømper til rokken.
Jeg kan denne gang aflevere 17 par.
Det er da dejlig når man kan lave noget der gavner og forhåbelig glæder andre.

mandag den 12. april 2010





Så har vi fået plantet nogle krukker til og sat ud i haven, nu mangler vi lige et fuglebad.
Der går nok lige nogle dage inden den kommer, vi har ganske enkelt ikke tid til at få den hentet.

søndag den 11. april 2010




Så er jeg lige blevet færdig med en bolero fra Design Club, alle 300 g garn er brugt.
Den blev købt ved Garniture på messen i Middelfart.
Jeg tror nok min kusine skal have den, hun var ret vild med den på messen.

fredag den 9. april 2010


Der er lige strikket en trøje til den mindste af mine børnebørn.
Opskriften er fra BC -garn
Den er strikket i Lucca Fino Tweed
og der er brugt 180 g til en str. 2 år.
Håber han bliver glad for den.

Dagen igår blev brugt på en tur til Odense, hvor drengene skulle til kontrol.
Vi benyttede os lige af det til at komme en tur i Ikea, hold da helt op hvor er den stor.
Og man bliver da også fristet af alle de ting der er der.

mandag den 5. april 2010




Søndag var den ældste forbi.
Hun havde lige et par tæpper med til Gambia.










Påskelørdag brugte vi dagen til at få lavet lidt i forhaven, der var lidt fliser der skulle lægges, nogle skærver der skulle fyldes på og nogle store sten der skulle fordeles.
Det næste vil nu være at få plantet blomster i vores krukker og få hentet et fuglebad.
Så skulle det være iorden til sommer.

lørdag den 3. april 2010


Så er der igen nogle strømper til hjemløse.

fredag den 2. april 2010


Der er lige blevet strikket en Elvira mere.
Den er strikket i 100% bomuld.
Den er dejlig at have på, men denne gang synes jeg næsten den er blevet for kort.
Garnet slap op, så den kunne ikke blive længere.