tirsdag den 28. december 2010

Luffer

Så fik gemalen lige et par luffer der passer til huen han fik i julegave.
De er strikket af Lima på en pind 5 og efter opskriften fra Familie Journalen.
Den hvor de er strikket på 2 pind.

mandag den 27. december 2010


Dette er en bolero strikket ud i et stykke og så er der syet 15 cm. sammen i hver ende.
Den er strikket i Diva fra Permin.
Og på en pind 9.
Den har været meget hurtig at strikke.

søndag den 26. december 2010

Vest

jeg har lige strikket denne vest.
Den er strikke i Drops Alparka og en mohair garn fra Hjertegarn.
Det var en bestilling som nu er klar til aflevering.

lørdag den 25. december 2010

Julegave


Så strikkede jeg lige denne hue til min mand, han siger den sidder rigtig godt.
Den er strikket i Lima og opskriften er fra Drops.

Julegave




Her er så et af julegaverne jeg har strikket.
Det var til mit yngste barnebarn, han er helt vil med edderkopper.
Så det skulle han selvfølgelig have.


Juletræet

Det er ikke et særlig godt billed, men det er vores julrtræ iår.

søndag den 19. december 2010

Julegave

Her er så den første julegave (der kan vises) strikket færdig.
Det er en vest fra en Ingelise strikkemagasin.
Den er til min mor.
Strikket i Primula fra Garn.dk
Der er brugt ca. 265 g.

onsdag den 15. december 2010

Strømper

Vi nåede at strikke 7 par strømper som kom med i kassen der blev aflevet igår på et værested for eks. misbruger.
Det er så dejlig at se hvor glade de bliver for at der er nogen der gider sidde og strikke ting til dem.
Jeg kan da ikke lade være med at opfordre til at hvis nogen af jer der læser med på min blog, ligger inde med en masse garnrester som de ikke skal bruge, donere dem til http://Rokken.dk
så kan vi strikke af det til hjemløse.

Julefrokost

For bordenden dagens værtinde... Vi var til julefrokost i strikkeklubben igår aftes.


Kirsten som havde inviteret og lavet en ganske fortræffelig julefrokost til os, mente ikke at vi kunne mæt uden at få 12 -14 forskellige ting.
Det hele smagte bare så godt.
Menuen var:
3 slags sild
varme fiskefilleter
frikadeller m. stuvet hvidkål
medister m. grønlangkål
ribbensteg m. rødkål
hjemmelavet leverpostej m. champignon og bacon
laks m. rejer
frugtsalat
kaffe m. 3 slags småkager
Så jeg må nok indrømme at jeg ikke er særlig sulten idag.


lørdag den 11. december 2010

Fødselsdagsgave

Så blev fødselsdagsgaven til min mor færdig.
Det var ikke meget for tidlig, hun har fødselsdag på torsdag.
Det er for 3 Amaya fra Rasmilla jeg har strikket til hende.
Det er en model hun er meget glad for.
Den er strikket i Hit Parade fra Mayflower.

tirsdag den 7. december 2010

Jeg har været i Esbjerg idag og hjælpe en veninde med at lære en overlocker at kende.
Det fik hun nu hurtig lært.
Da jeg skulle til at køre hjem kom hun lige med denne kurv som jeg skulle have.
Bare kurven er helt speciel da det er en hendes mor har lavet af pileflet, den er bare så flot.

mandag den 29. november 2010

Kjole

Så er kjolen til vovsen mor også færdig..
Den er strikket i noget mohairgarn fra Hjertegarn.

fredag den 26. november 2010

Hundesweater

Sådan ser en lille hundesweater med hjerter ud.
Den er strikket i en Angora/uld blanding.
Håber hunden bliver glad for den.



torsdag den 25. november 2010

Et mere

Der er lige blevet et sæt mere færdig.
Det er så til storesøsteren.

onsdag den 24. november 2010

Jul

Så blev der lige lavet dekorationer både til advent og kalenderlys.
Jeg er jo nødt til at have dem lavet inden weekenden da det er os der skal have den tradionelle julemiddag med alle min mand søskende.

Ny bog

Jeg har lige fået denne bog med posten idag.
Det ser ud til at der er flere gode opskrifter i den.
Jeg glæder mig rigtig meget til at få strikket nogle af dem.

mandag den 22. november 2010

Jeg har lige strikket en trøje med tilhørende hue og luffer til en lille pige på 3 år, jeg håber hun kan bruge det og bliver glad for det.
Så er der igen strikket strømper til de hjemløse, i denne omgang 6 par.




torsdag den 18. november 2010

Huer

Så var det drengenes tur til at få nye huer.
De er strikket i noget uld/acryl fra Mayflower.
Der er brugt 45 g pr hue.

Det tømmer ikke så meget på lageret, men lidt har også ret.

onsdag den 17. november 2010

En mere

Her er så lige strikket en vest, det er en bestilling.
Den er strikket i dobbelt garn.

Primula fra BC-garn og der er brugt 300 gr.

Igen et lidt kedeligt arbejde da jeg helst vil strikke noget med mønster.

søndag den 14. november 2010

Jeg har lige strikket denne bluse/tunika til min veninde, den er strikket i acrylgarn.
Der er brugt 400 g.
Så har vi lige besøg af ham her idag, det er vores yngste barnebarn.
Og alt pakkeri i bagrunden er fordi vores 2 drenge skal i praktik i den uge vi går ind i,
de skal møde iaften.

onsdag den 10. november 2010

Sjal

Jeg har lige strikket dette sjal færdig. Det lagde i bunden af en sæk garn vi havde fået til varmestuestrik. Jeg syntes det var synd bare at pille det op så gjorde lige forsøget på at strikke det færdig.

mandag den 8. november 2010

Strik igen

Nu er der igen lidt der skal afsted til de hjemløse.
Så er det vist tid til at få strikket lidt andet igen.
Skal igang med: En vest til mig selv, en top til min veninde og en sjal der lige skal gøres færdig til en af Danmarks udsatte personer.

lørdag den 6. november 2010

Nyt

Så kom stuen til at se sådan ud...
Det hjalp lidt på rodet.:)

Stuen


Sikke en rod der er i min stue lige nu, men jeg håber det bliver bedre inden aften.

onsdag den 3. november 2010

Så er mit stjernesjal blevet færdig.
Den er strikket i håndspundet garn fra http://khtekstildesign.blogspot.com
Fibrene er 20% håndindfarvet angora
20% hvid BFL(uld)
60% indfarvet merino

Den er bare utrolig blød, jeg glæder mig allerede til den kan tages i brug.

mandag den 1. november 2010

Legoland




Legoland lukkede for denne sæson med et stort fyrværkeri.
Det var rigtig flot og for en gangs skyld tørvejr hele tiden.











søndag den 31. oktober 2010

Garn.dk





Selvfølgelig skulle jeg da også lige forbi lagersalget hos Garn.dk der blev da også købt lidt forskelligt. Noget af det skal bruges til en trøje til mit barnebarn. Resten finder jeg nok på et eller andet at bruge til.

Messe

Først købte jeg lidt garn hos KH Design og der blev det også til lidt knapper.
Dette er så købt ved Garniture og det skal blive "Overblik" fra AD nye bog.

Og så skal jeg da lige prøve at have strikket Rundstykke som jeg købte hos Geilsk igår.
Den bliver strikket i uld/bomuld 3 trådet.


Manden syntes også lige vi skulle købe lidt godt til munden.



Og så købte jeg også lige de her strikkebøger og den nye Ingelise.




fredag den 29. oktober 2010

Kager

Så er der lige bagt frugtkager til fryseren.
Det er dejlig med sådanne kager når man lige pludselig har for meget frugt.

torsdag den 28. oktober 2010

mere

Nu slipper det lysegrønne garn snart op...her er lige et sæt mere til hjemløse.
Huen er strikket efter en opskrift fra Knitty.com den hedder Tychus, den er meget nem at strikke. Næste gang jeg strikker sådan en bliver den strikket i 2 farver som den er på opskriften.